At turde være 100% ærlig omkring min udbrændthed, har godt nok taget mig lang tid. Nok mest fordi jeg har været i tvivl om, hvor jeg erhvervsmæssigt skulle ende i fremtiden, og det duer jo ikke at være SÅ ærlig, hvis man brænder sine broer ved at vise sårbarhed.

Men heldigvis er jeg nået frem til, at hvis folk ikke kan bruge mig på grund af min fortid, så hører de heller ikke hjemme i min fremtid.

Det sidste års tid med stress og udbrændthed har derudover krævet en helt ny form for ærlighed – over for mig selv. For selvom det er svært (rigtig svært) at erkende, at den måde jeg har levet størstedelen af mit liv på, ikke har været super sundt eller godt for mit selvværd, så er det fantastisk befriende, at komme frem til, hvordan det så kan leves. Jeg frygter dog, at det kommer til at skære venner og bekendte fra, for “glade overskuds Christel”, er der ikke hele tiden længere. Hvis folk spørger mig hvordan det går, så har jeg valgt at være ærlig omkring det, og ikke som jeg har beskrevet i “om mig…”, hvor jeg simpelthen før i tiden har fravalgt at dukke op til arrangementer, fordi jeg ikke var i stødet til at underholde, og ikke ville give et indtryk af, at jeg også kan være kedelig og tavs. Så nu møder jeg op til fødselsdage og fester, og hvis energien er lav, så sætter jeg mig i et hjørne og observerer. Jeg har ikke de samme kræfter mentalt til at være så meget på længere, og for at jeg skal komme ud blandt mennesker, så bliver jeg også nødt til at møde op, selvom overskuddet ikke er der, og dermed vise den anden side af mig. En side jeg sjældent har vist før.

Hvorfor har jeg ikke bare været sådan noget før? Det er lidt som at gå ind til et selskab uden tøj på, jeg er helt ærligt pisse bange for, at folk ikke kan lide mig, når jeg ikke har overskud. Jeg føler mig afklædt, jeg kan ikke smile og grine hvis jeg ikke er i det “mood”. Jeg er bange for, at de synes, jeg er kedelig, og at jeg derfor til sidst ikke bliver inviteret med til ting længere. Men så må det jo være sådan. Nu.

– Det er simpelthen utroligt hvad sådan en stresset periode i sit liv kan gøre ved en og de tanker man pludselig tænker om sig selv og sine reaktionsmønstre. Men der var jo heller ikke grund til at tænke over det før, der kørte det hele jo bare på skinner – eller det lod det til at gøre…

Så nu er ærligheden i 100% fokus. Alle mine nærmeste ved hvor de har mig, jeg siger fra når tingene bliver for meget, jeg går ind og lægger mig i sengen i 10 min og lader op, selv når vi har gæster, jeg gør lige hvad min krop beder mig om, og det er nok ærligheden overfor mig selv, der har hjulpet mig frem af et godt stykke. Ærligt at acceptere, at jeg ikke kan det samme som før….så skal jeg bare finde ud af hvad jeg så kan i stedet 🙂