Jeg har kun være online med bloggen i et halvt døgns tid, og hvor er det dog rørende, med så mange søde beskeder jeg får fra jer med forståelse og anerkendelse.

Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet. TAK! Det gør det langt nemmere at vride vrangen ud på sig selv, når man ved, at i gerne vil følge med og forstår eller prøver at forstå.

Hvorfor overrasker det mig? Nok fordi at det er sådan et tabubelagt emne, at vise psykisk sårbarhed…I vores samfund, må vi jo ikke vise svaghed, for så kan vi ikke præstere optimalt, hele tiden, 24 timer i døgnet, og så må der jo være noget ragende galt på øverste etage, kuk kuk….

Nej, for jo længere jeg kommer ind i mit nye og mere sårbare sind, jo nærmere kommer jeg en hverdag, hvor jeg føler mig langt klogere end jeg var før, og tosset nok, så føler jeg mig mere i balance. Jeg har ikke det samme behov for hele tiden at finde på nyt, hele tiden være på, skabe og kreere. Jeg har ikke brug for at blive set på samme måde længere – og sikke en befrielse midt i alt det andet kaos, der flyver rundt i mit hoved.

Mærkeligt nok, hvordan kan man være mere i balance nu end før? Ej, nu skal det heller ikke lyde frelst – jeg har det stadig rigtig svært! Men det er virkelig en lettelse, at melde sig ud af præstationssamfundet, trække vejret helt ned i maven og begynde at fokusere på hvad der gør mig glad, helt inderst inde, og ikke tænke på, hvad I synes om mig og det jeg laver 🙂

Glæder mig til at dele med jer, hvad jeg så laver nu….for jeg er jo stoppet med min egen karriere….men hvad mon min kærlighed så er landet på? (min linked in profil er ikke opdateret, så i kan ikke finde svar der)

Hvis i vil gætte, må i meget gerne skrive en kommentar herunder….det kunne være ret sjovt at læse, hvad i tror mit nye jeg laver…. 😉

Kh en meget lettet og glad Christel